Fælles for alle de vægudsmykninger vi har lavet er, at de fremstilles individuelt til virksomheden og ofte fortæller en specifik historie. Det kan være om selve virksomheden/institutionen, men det kan lige så vel dreje sig om at skabe en stemning, der henvender sig til unge (se Låsbyhøj), skabe maritim stemning i et aktivitetsrum på et hotel (se Gl. Avernæs), eller byde gæster på en robotfabrik velkommen til en nyopført fabrik (se Danrobotics). Det er gennemtænkt rumdesign.
Det behøver dog ikke være tapeter alt sammen, vi har også fremstillet adskillige store billeder, der som et maleri bare skal hænges på væggen. Disse billeder kan være egentlige fotos eller som ved tapeterne, specialfremstillede motiver. Disse fremstiller vi enten på såkaldte alu-sandwichplader, der ikke kræver en ramme, som skal kunne "spille sammen med" motivet og farven på væggen eller motivet printes direkte på specielle akustik-paneler, så bliver det til støjdæmpende kunst. Akustikpanelerne er i dette tilfælde, specielle plader med en lærredsoverflade der samtidig kan tåle stød.
Her til højre i galleriet, ses forskellige eksempler, både på tapeter, foliering (hvis væggen befinder sig i et "hårdt miljø som eksempelvis en bar) samt en magnetisk vægdekoration, udviklet til børnepsykiatrisk afdeling på Låsbyhøj. Den magnetiske vægdekoration anvendes til at kommunikere med helt små børn, der endnu ikke har sprogfærdigheder nok til at kunne udtrykke følelser og behov. Dét er indretningsdesign i børnehøjde.