Skiltning i cortén

Til Biodiversitetsparken ved Sinatur Hotel Gl. Avernæs ved Assens og til Staurby Skovby ved Middelfart, har Creazion lavet al skiltningen også kaldet wayfinding.

Begge steder er skiltningen fremstillet i cortén stål, der ruster sig til den flotteste overflade. Med cortén får man et materiale der har et nærmest "organisk" udtryk, som er langt fra hvad man oplever med rustfri stål eller aluminium, der ofte anvendes ved skiltning ude i naturen.

De 2 store skilte ved Staurby Skovby, fungere samtidig som "indgangsportel" til området. Derudover er der mulighed for, at især børn kan interagere med dem, ved sammen med deres forældre, at få information om områdets muligheder på begge sider af de runde skilte der kan flippes rundt.

 

Fakta: 

Cortén stål er en type stål, der ruster hurtigt i overfladen, men har en langsommere gennemtæring end almindeligt stål/jern.

Når først stålet ér rustet, kan det holde udendørs i årtier. 

Cortén stål kræver minimal vedligeholdelse, og er en bæredygtig løsning, da det er 100% genanvendeligt, og ikke kræver rustbeskyttende maling eller anden behandling.