At indrette er én ting – men at skabe rum, der giver mening, kræver noget mere.
Mit navn er Bo Larsen, og jeg står bag Creazion.
Jeg har arbejdet med kommunikation og design i mere end 35 år – og det præger alt, hvad jeg laver.
I 2017 grundlagde jeg Creazion, og siden da har jeg løst indretnings- og formidlingsopgaver for både virksomheder og institutioner – lokalt, nationalt og internationalt.
Jeg brugte længe ordet “vi” om Creazion.
Måske fordi jeg var usikker på, om man ville tage mig alvorligt, når jeg ikke var et stort firma med økonomiafdeling og HR-chef.
Men i dag ved jeg, at det netop er en styrke, at det er mig, du møder, taler med og samarbejder med – og ikke en lang kæde af konsulenter.
Hvad laver jeg?
Hos Creazion arbejder jeg med alt fra klassisk erhvervsindretning til helt særlige og kreative løsninger:
Indretning af domiciler, butikker og institutioner
Specialopgaver med historiefortælling og formidling
Visuelle elementer og unikke kunstværker til vægge og rum
Identitetsskabende løsninger med både æstetik og funktion
Eksempler?
En seks kvadratmeter stor edderkop på en museumsfacade.
Formidling af bronzealderens gravhøje.
Transformation af udtjente kontorlokaler til steder med personlighed og sjæl.
Indretning af nyopførte domiciler med afsæt i virksomhedens DNA.
Hvordan arbejder jeg?
Når jeg indretter, handler det ikke bare om at vælge møbler og farver.
Det handler om at fortælle en historie: Hvem I er. Hvad I står for. Hvad I gerne vil signalere.
Jeg har en baggrund i reklamebranchen – særligt inden for grafisk design – og det gør mig skarp på form, budskab og visuel identitet.
Jeg bruger også kunstig intelligens som kreativt værktøj til at skabe kunst og visuelle løsninger, som tidligere ville have været økonomisk urealistiske.
Det betyder, at I får noget unikt, der passer til jer – og ikke noget, der ligner alt det andet.
Står jeg alene?
Nej – selvom Creazion kun består af mig, står jeg aldrig alene.
Jeg har opbygget et stærkt netværk af håndværkere, teknikere, designere og andre fagfolk, som jeg kender og har arbejdet med i årevis.
Vi er ikke bundet af faste leverandører, men vælger de løsninger, der passer bedst til netop jeres projekt.
Hvad koster det?
Mange tror, det er dyrt at have én som mig med i processen.
Men ofte sparer det både tid, fejlkøb og frustrationer, når funktion og identitet tænkes ind fra starten – og tingene bliver gjort rigtigt første gang.
Prisen er altid gennemsigtig.
Det jeg siger, det koster – er også dét, det kommer til at koste.
Ændringer i prisen sker kun, hvis I ønsker noget andet undervejs. Og det aftales selvfølgelig på forhånd.
Hvordan starter vi?
Hos Creazion er det første møde altid gratis og uforpligtende.
Ikke som salgstrick – men fordi jeg tror på, at godt samarbejde begynder med god kemi.
Så har du brug for inspiration eller rådgivning, er du altid velkommen til at tage fat i mig.
Læs evt. lidt mere her:
- gerne det uventede!
Hvad skal man huske, når man går igen?
Når jeg møder en ny samarbejdspartner, starter jeg ofte med at spørge:
“Hvad ønsker du, man skal huske, når man har været her?”
Det spørgsmål udspringer af mange års erfaring i kommunikationsbranchen – og af erkendelsen af, at alt kommunikerer.
Også dine rum. Også selvom du ikke har tænkt over det.
Indretningen er en vigtig – og ofte overset – del af virksomhedens samlede udtryk.
Den understøtter forventninger, fortæller hvem I er, og kan i bedste fald give jeres kunder, gæster eller patienter en oplevelse, der sidder fast.
Helst fordi den lever op til – og måske endda overgår – det, man havde forestillet sig.
Igen... hvad koster det?
Det bestemmer du faktisk selv.
Indretning behøver ikke være dyr.
Og hvis der ikke er tale om nybyggeri, går jeg ikke automatisk ud fra, at alt skal laves om.
Tværtimod er der ofte masser af værdi i det eksisterende.
Upcycling af døre, diske eller møbler kan give karakter og bæredygtighed i ét.
Gennemtænkte farver på vægge og lofter kan gøre en enorm forskel – og det er næsten gratis.
Og nogle gange er det nok bare at rydde lidt op i det visuelle udtryk.
Jeg har ikke noget, jeg “skal” sælge.
Kun ambitionen om at finde den mest optimale løsning til lige netop jer.
Et eksempel fra virkeligheden: Como Shoes
Hos Como Shoes i Middelfart blev jeg inviteret ind som rådgiver, da den nye butik skulle finde sit udtryk.
Lokalet havde masser af charme – det havde tidligere været en gammel provianteringshandel – men ejeren var tæt på at male alle de slidte, smukke reoler hvide.
Det sagde jeg venligt, men bestemt, nej til.
I stedet anbefalede jeg at bevare reolerne, som de var.
Vi lavede et forslag til en ny disk, som de selv kunne bygge.
Vi valgte gulvbelægning og vægfarver med respekt for rummets historie – og fandt en skulpturel loftlampe, der både gav rummet kant og fungerede som blikfang.
Og så blev de indvendige alu-døre og vinduesrammer udskiftet med noget, der skabte varme og ro: træ.
Resultatet blev en butik, der ikke lignede noget andet – og som kommunikerer præcis dét, den skal:
at her er man fremme i skoene, men har begge ben plantet i noget ægte.
Det lille budget - og den store effekt
Små virksomheder eller nystartede forretninger har naturligvis et andet budget end større koncerner.
Men det har ingen indflydelse på, hvor god en løsning vi kan skabe sammen.
Derfor tilbyder jeg altid et første møde – gratis og uforpligtende.
Ikke som et salgstrick, men fordi det er den bedste måde at finde ud af,
om vi skal arbejde sammen – og hvor vi lander økonomisk.
* Undtagelser: Transportomkostninger som betalingsbro, færge eller fly vil dog blive faktureret.